Indbrud i restaurant: Fik kun småpenge ud af det
Arkiv
Lakeside Ry, der driver restaurant og ishus på Skimminghøj i Ry, har været udsat for indbrud.
Gerningspersonerne har knust en rude i hoveddøren og været inde og tage småpenge fra et åbent kasseapparat. Ifølge Sydøstjyllands Politi var udbyttet under 200 kroner i mønter.
Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem mandag 24. august klokken 18 og tirsdag 25. august klokken 08.15. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
jr