Fortsæt til indhold

Kæmpe drama i retten: Storkriminel albaner gik amok på dommeren efter udvisningsdom

Krimi
Arkiv

34-årige Ismajl Rama, som har albansk baggrund, men har boet i Danmark i mere end 20 år, fik torsdag skærpet sin straf for indbrudskriminalitet ved Landsretten i Sønderborg. Det skriver JydskeVestkysten.

Ismajl Rama blev i 2019 dømt i byretten for som bagmand at sendte unge mænd ud på mindst 100 indbrudstogter i Sønderborg-området.

Han fik i byretten to år og tre måneders fængsel og blev udvist i seks år, men Landsretten ville det anderledes.

Fængselsstraffen blev forhøjet til to år og seks måneder og samtidig blev udvisningsdommen skærpet til at gælde bestandigt.

Ifølge JydskeVestkysten blev det for meget for den dømte, som inden dommeren nåede at færdiggøre begrundelsen for dommen råbte op og skabte drama.

"Fuck dig. Du kan stikke din begrundelse skråt op. Jeg gider ikke høre den. Jeg rejser fra det her usle land. Jeg skal bare væk herfra," råbte han blandt andet til dommeren.

Retsmødet måtte i forbindelse med dramatikken afbrydes i 10 minutter, og flere vagter måtte berolige Ismajl Rama.

jn