Fortsæt til indhold

Dramatisk ulykke: Familie med børn kørt ud over en skrænt

Krimi
Arkiv

Artiklen er blevet opdateret

En familie med to voksne og to børn er søndag formiddag kørt galt i bil i et solouheld på Århusvej ved Bruunshåb syd for Viborg.

"Vi kender ikke familiens tilstand, men umiddelbart er den ikke alvorlig," siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Vejen er spærret i retning mod Viborg, hvor der holder en helikopter og er klar til at flyve med nogen af de tilskadekomne, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Der er også sendt flere ambulancer, som står klar til at køre med familien, når de er bjærget op fra skrænten.

Der går formentlig en times tid, før vejen bliver åbnet. Man kan passere forsigtigt i den anden retning.

Viborg Stifts Folkeblad har efterfølgende skrevet, at tre af personerne er kørt med ambulance mod Viborg Sygehus, og at ingen umiddelbart skulle være kommet alvolrigt til skade.

jr