Fortsæt til indhold

Tarveligt: 75-årig kvinde forvirret og bestjålet i elevator

Krimi
Arkiv

En 75-årig kvinde blev lørdag formiddag bestjålet i en elevator på Møllevangs Allé i Aarhus.

Her blev hun ifølge Østjyllands Politi passet op af en mand, der forvirrede hende i en grad, så det lykkedes ham at stjæle hendes pung, som indeholdt et mindre beløb i kontanter og diverse kort.

Politiets vagtchef oplyser til Lokalavisen, at kvinden ikke har kunnet give et signalement af gerningsmanden til overfaldet, som skete lørdag klokken 10.10.

jr