Narko- og spritbilister anholdt på Djursland
To bilister er det seneste døgn blevet anholdt for at køre ulovligt på Djursland
Arkiv
Politiet har det seneste døgn været på vejene på Djursland, og det viste sig at være en god idé. For torsdag klokken 22.26 blev en 48-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Djurslandsmotorvejen.
Ud på natten til fredag blev en 32-årig mandlig bilist så klokken 03.10 ligeledes anholdt. Han blev sigtet for narkokørsel og for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Århusvej i Grenaa.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jwh