Ekstremt aggressiv mand i nat: Bankede tilfældig kvinde på tankstation og stjal hendes bil
Vold, ulovlig tvang, brugstyveri og vold mod politiet
Lørdag nat klokken 03.05 på en tankstation på Udbyhøjvej i Randers blev en 28-årig kvinde kontaktet af en ukendt mand, som sagde, at han ville have hendes bil.
Da den 28-årige kvinde ikke ville udlevere sin bil, blev hun slået i ansigtet og frataget sine bilnøgler, hvorefter den ukendte mand kørte fra stedet.
Politifolk i en patruljebil fik øje på bilen, som herefter blev eftersat fra Randers ad motorvej E-45 i sydlig retning, oplyser Østjyllands Politi.
Bilen blev bragt til standsning i Sydøstjyllands Politikreds.
I forbindelse med anholdelsen begik gerningsmanden vold mod politiet. Han er en 23-årig mand fra Randers. Det vurderes, om der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør, oplyser Østjyllands Politi
kb