Mand indebrændt i villa: Kvinde nåede at redde sig ud
Arkiv
Natten til torsdag er en mand omkommet i en brand i en villa på Nørregade i Ejby på Fyn. En anden beboer - en kvinde - formåede at redde sig selv ud. Hendes tildstand er ukendt. Det skriver TV 2 Fyn.
Branden opstod midt på natten, og alarmen gik hos brandvæsenet klokken 03.42.
Slukningsarbejdet har stået på natten igennem og har efterladt huset voldsomt brand- og vandskadet.
I løbet af torsdagen vil politiets teknikere undersøge huset nærmere, for at finde den endelige brandårsag. Ifølge TV 2 Fyn er det endnu for tidligt at konkludere, om der ligger noget kriminelt bag.
De pårørende er underrettet.
jn