Fortsæt til indhold

Dreng hårdt kvæstet: Sad i vejkant på mørk landevej

Krimi
Arkiv

En 17-årig dreng kom voldsomt til skade fredag aften, da han blev påkørt på en mørk landevej tæt på Givskud, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, til B.T.

Drengen havde sammen med sin ven siddet i kanten af landevejen, der efter mørkets frembrud er komplet mørklagt.

De to 17-årige forsøgte at reparere den enes knallert, som var gået i stå midt på den mørke vej, da en bil kom susende gennem mørket.

Bilisten, en 53-årig mand fra Jelling, nåede ikke at se de to unge drenge og deres knallert, før han ramte dem.

Den 17-årige dreng blev ramt direkte af bilen, og blev efterfølgende fløjet til Odense Universitetshospital med svære kvæstelser, skriver B:T.