Efter bekymrende stigning i smittetal: Her indføres opholdsforbud
Som led i indsatsen for at nedbringe det stigende smittetal i København indfører Københavns Politi et midlertidigt og tidsbegrænset opholdsforbud i to dele af Nørrebroparken: Hørsholmparken og Skateparken.
Som konsekvens af det stigende smittetal og den nye grænse for forsamlinger vurderer Københavns Politi, at der er behov for at sætte markant ind med et opholdsforbud i Nørrebroparken for at sikre, at reglerne bliver overholdt.
Det midlertidige opholdsforbud gælder fra i aften klokken 18 til søndag i aften og nattetimerne - dvs. fra klokken 18-06 på de tre dage.
Opholdsforbuddet betyder, at der ikke må tages ophold i områderne. Almindelig færden som gå- og løbeture, hundeluftning etc. i områderne er dog fortsat tilladt.
"Vi kommer i weekenden til at være markant til stede i aften- og nattetimerne. Vores patruljer vil holde skarpt øje med, at reglerne bliver overholdt på beværtningerne, og de kommer til at skride ind, hvis festen fortsætter i det fri efter lukketid ved midnat," siger politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi.
Overtrædelse af det midlertidige opholdsforbud kan udløse en bøde på 2.500 kr.
Københavns Politi jvil samtidig holde ekstra øje med områderne: Kongens Have, dele af Fælledparken, Islands Brygge, Dronning Louises Bro og området ved Sandkaj og Göteborg Plads.
jn