Fortsæt til indhold

Politiet advarer østjyderne: Her er vi klar med bødeblokken

Krimi
Arkiv

De nye coronaregler er trådt i kraft, hvilket blandt andet betyder, at du skal være opmærksom på de nye krav til brug af mundbind på serveringssteder, kortere åbningstider på spise- og udskænkningsstederne og et forbud mod at forsamles flere end 50 personer.

Østjyllands Politi advarer på twitter om, at man er talstærkt til stede i hele politikredsen med særligt fokus på hotspots i Storegade i Randers og i Aarhus midtby.

"Vi opfordrer til, at I alle tager ansvar og viser samfundssind ved at tage hjem, når restaurationerne lukker klokken 22 i aften. Hvis vi oplever, at folk stimler sammen udenfor serveringsstederne, er vi klar til at indføre opholdsforbud, og så vil vi også være klar med bødeblokken, hvis forbuddet bliver overtrådt," lyder advarslen lørdag aften.

jn