Ulykke i tæt tåge: Bro spærret
Arkiv
Det er sandsynligvis morgenens tætte tåge, der er årsagen til, at Øresundsbroen onsdag formiddag er spærret i retning mod Danmark.
Både Vejdirektoratet og selskabet bag Øresundsbroen meddeler, at der er sket en ulykke i det tågede vejr, og at broen er spærret fra Malmø mod Københavns Lufthavn.
Vejhjælp er på stedet, og rednings- og oprydningsarbejdet forventes at vare til omkring 10.15.
jn