Ubehageligt tricktyveri: Par gik helt tæt på og tog fat i 86-årig
Politiet efterlyser to personer for tricktyveri i Malling
En 86-årig mand blev i mandags efter alt at dømme udsat for et tricktyveri på Rodalvej i Malling.
Her blev han ved 13.30-tiden kontaktet af en mand og kvinde, der på gebrokkent dansk spurgte efter en tandlæge. Den ældre mand fortalte dem, der ikke var nogen tandlæge i Malling, hvorefter kvinden to gange tog fat i hans hånd, mens manden gik helt tæt på ham, indtil han bad dem gå væk.
Den 86-årige mand opdagede først onsdag, at hans pung var væk, og at der var hævet større beløb på hans dankort, hvorefter han anmeldte sagen til politiet. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Kvinden beskrives som:
- Ikke etnisk dansker af udseende
- 38-43 år
- Ca. 150-160 cm høj
- Spinkel
- Lys i huden med lyst, langt hår
- Talte fremmedsprog
- Iført lyst tøj
Manden beskrives som:
- Ikke etnisk dansker af udseende
- 58-63 år
- Ca. 185-190 cm høj
- Kraftig
- Lys i huden og med sort, kort hår
- Talte fremmedsprog
- Iførtcowboybukser og en blå bluse
Østjyllands Politi modtager gerne oplysninger om parret på telefon 114.
jr