Knuste ruder og indbrud i boliger i Ry, Skovby og Skanderborg
Arkiv
Der er i løbet af weekenden anmeldt tre indbrud i boliger i Ry, Skovby og Skanderborg. Alle steder er tyvene kommet ind ved at knuse en rude, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet i Ry skete på Haldursvej lørdag klokken 00.38. Her blev der stjålet designerlamper. Der blev ligeledes stjålet en designlampe ved indbruddet i Skanderborg, der er sket på Oddervej på et tidspunkt mellem fredag klokken 17 og søndag klokken 13.
I Skovby gik det ud over en bolig på Maries Dal. Her vides det i skrivende stund ikke, hvad der måtte være stjålet.
jr