Politirapporten: Kvinde lavede katastrofal fejl og fuld mand knaldede direkte ind i lygtepæl
En 25-årig kvindelig bilist kørte lørdag klokken 17.20 ad Christian X’s vej i Aarrhus i sydvestlig retning, og her kørte hun over for rødt ved Ringvej syd,og påkørte en anden bilist i venstre side. Parterne blev kørt på skadestuen for tjek, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Lørdag ca. kl. 22.30 fik politiet melding om, at der var sket et færdselsuheld på Tilst Vestervej i Tilst. Da politiet ankom til stedet, holdt der en personbil, der havde påkørt en lygtepæl. Føreren, en 53-årig mand, sad stadig i bilen. Manden var uskadt, men da han blev skønnet påvirket af spiritus, blev han medtaget til Skeby sygehus for udtagelse af blodprøve. Han blev herefter sigtet for spirituskørsel og løsladt.
Politiets vagtcentral fik lørdag ca. kl. 19.20 en opringning fra en bilist, der kørte på Røgelvej i Brabrand. Bilisten oplyste at han kørte bag en bil, der kørte usikkert og slingrende. Bilen var ved Sigridsvej, da politiet nåede frem. Patruljen observerede her en bilist, der var ved at parkere en bil, men det var tydeligt at føreren havde svært ved at finde rette gear og at parkere bilen lige i båsen. Patruljen rettede henvendelse til føreren af bilen, en 37-årige kvinde. Da kvinden skønnedes påvirket af alkohol, blev hun anholdt og medtaget for udtagelse af blodprøve. Kvinden blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel og løsladt, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.