Voldsomt færdselsuheld med tre biler
Tirsdag eftermiddag skete der et voldsomt færdselsuheld med tre biler på Møllebakken mellem Vrinners og Knebel på Mols.
Uheldet skete ifølge politiet i forbindelse med et kraftigt regnvejr, hvor der lå store mængder vand på vejen, som fik en 38-årig kvindelig bilist til at bremse. Hun blev påkørt bagfra af en varebil med en 25-årig mand bag rattet, som forsøgte at bremse ned og undvige. I den forbindelse ramte han en anden bil med en 67-årig kvindelig bilist.
Som man kan se på billeder fra uheldsstedet, skete der store skader på varebilen og i hvert fald den ene af de to andre biler, men ingen personer kom umiddelbart til skade ved, oplyser Østjyllands Politi.
De to kvindelige bilister blev tilset i ambulance efter uheldet, der skete tirsdag klokken 15.37.
jr