Bilist i alvorlig ulykke: Indlagt med alvorlige skader i hoved og krop
Arkiv
En 45-årig mandlig bilist fra Rødovre er natten til mandag blevet indlagt med alvorlige kvæstelser, efter han kørte galt i en soloulykke på Vestmotorvejen nær Køge og endte fastklemt i sin bil. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi mistede manden pludselig af uvisse årsager kontrollen over bilen, der begyndte at slingre rundt på vejbanen og ramme ind i autoværnet.
"Her til morgen er seneste melding, at hans tilstand er stabil, men at han er blevet overført til intensiv. Han har alvorlige skader i hoved og krop," lyder det ifølge Ekstra Bladet fra politiets vagtchef.
De pårørende er underrettet.
jn