Fortsæt til indhold

Politibil fik smadret ruder i Frydenlund

Krimi
Arkiv

En patruljebil fra Østjyllands Politi fik mandag aften smadret to ruder i Frydenlund i det vestlige område.

Det skete efter en anmeldelse om, at nogle unge mænd kørte ræs på scootere i Frydenlund og skabte utryghed i området.

En patrulje kørte til Frydenlund og fik hurtigt øje på et par 'scooterbøller', der ikke havde lyst til at tale med politiet. De smed scooteren fra sig og stak af til fods. Betjentene satte efter dem til fods, men fik ikke fat i dem, og da de kom tilbage til patruljebilen, var der knust to ruder i bilen.

Scooteren blev beslaglagt, oplyser Østjyllands Politi, som modtog anmeldelsen mandag klokken 19.00.

jr