Fortsæt til indhold

Farlig situation: Sættevogn røg af lastbil og fortsatte ind over cykelsti

Krimi
Arkiv

En sættevogn røg mandag formiddag af en lastbil og fortsatte ind over en cykelsti. Heldigvis blev ingen ramt af vognen, oplyser Østjyllands Politi, men den 39-årige lastbilchauffør slap ikke for at blive sigtet for at have kørt lastbilen i uforsvarlig stand.

Låsemekanismen mellem lastbilen og sættevognen fungerede ikke, som den skulle, oplyser politiet i døgnrapporten.

Uheldet skete mandag klokken 11.38 i T-krydset ved Ringvej Syd og Axel Gruhns Vej i Højbjerg, hvor sættevognen røg af, da lastbilen svingede til venstre.

jr