Fortsæt til indhold

Håndværker overfaldet: "Du skal ikke kigge på os"

Krimi
Arkiv

En 20-årig mandlig håndværker blev torsdag eftermiddag truet med en foldekniv og fik et knytnæveslag i hovedet.

Det skete torsdag klokken 14.24 på en parkeringsplads ud for Rydevænget 109 i Aarhus V, hvor håndværkeren og en kollega havde lavet noget arbejde.

En bil med tre mænd kørte ind på parkeringspladsen og samlede en kvinde op. De kørte cirka fem meter, hvorefter kvinden blev sat af igen. Herefter gassede bilen op og kørte hurtigt rundt på parkeringspladsen og standsede foran de to håndværkere.

To af mændene steg ud af bilen og gik hastigt og truende hen mod håndværkerne. Den ene trak pludselig en foldekniv og pegede med den, mens han råbte noget a la ”du skal ikke kigge på os”. Truslen blev fulgt op med et knytnæveslag i hovedet på den 20-årige håndværker, hvorefter mændene kørte væk i bilen.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

De tre mænd beskrives som:

A – ham med kniven:

  • Mand
  • Somalisk af udseende
  • Ca. 175 cm høj
  • Ca. 20 år
  • Havde sort, krøllet hår med karseklip i siderne
  • Var iført et hvidt joggingsæt med sorte sportssko

B – den anden der gik ud af bilen

  • Mand
  • Somalisk af udseende
  • Ca. 20 år
  • Havde sort hår
  • Var iført mørkt tøj

C – ham der blev inde i bilen

  • Mand
  • Somalisk af udseende
  • Ca. 20 år

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have set episoden ud for Rydevænget 109 i Aarhus V torsdag 29. oktober ca. klokken 14.24. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

jr