Fortsæt til indhold

Hærværk mod den nye letbanestation i Ryomgård

Krimi
Arkiv

Der er i løbet af weekenden begået hærværk mod den nye ventesal ved letbanestationen i Ryomgård.

Ryomgård Distriktsråd oplyser til Lokalavisen, at der er kastet en sten gennem ruden ud mod gaden, at ventesalen er tilsvinet, og at døren er beskadiget.

Ligeledes er der begået hærværk i Byparken, hvor to borde/bænkesæt er væltet på hovedet, og to ryglæn er rykket af.

Østjyllands Politi bekræfter, at politiet mandag har modtaget en anmeldelse om det omtalte hærværk i Ryomgård.

"Vi har en god formodning om, hvem der står bag," siger pressemedarbejder Janni Lundager, Østjyllands Politi.

jr