Fortsæt til indhold

Politibil fik ruder knust i det vestlige Aarhus

Ukendte gerningsmænd stod søndg aften bag hærværk mod en politibil

Krimi
Arkiv

To ruder blev søndag aften omkring klokken 20.00 knust i en politibil, der holdt parkeret på Kappelvænget i Aarhus V.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Betjente var gået ud af bilen for at patruljere til fods og var på besøg på en adresse, hvor de skulle tale med en person. Da betjentene efter kort tid kom tilbage til bilen, opdagede de hærværket.

Der var umiddelbart ingen spor af gerningsmændene, oplyses det i døgnrapporten.

jwh