Fortsæt til indhold

Brand i tog: 30 passagerer evakueret

Krimi
Arkiv

Et passagertog måtte tirsdag klokken 12.55 evakueres for passagerer på Svinninge Station i Odsherred, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Årsagen var, at der var opstået brand i motoren, hvilket udviklede røg.

Efter evakueringen af de cirka 30 passagerer lykkedes det brandvæsenet at få slukket ilden, så den ikke spredte sig yderligere.

Ingen personer kom til skade, oplyser politiet, som nu, sammen med Havarikommissionen, foretager en brandundersøgelse, der skal belyse omstændighederne omkring branden yderligere.

jn