Bilejer fik grim overraskelse: Pludselig sad fremmed mand i bilen
Arkiv
En mand fik sig en grim overraskelse, da han tirsdag klokken 18.35 stod og pakkede sin bil på Tingvej i Ørsted.
Han havde kortvarigt været inde i boligen for at hente noget, og da han kom tilbage, sad der en fremmed mand i bilen i indkørslen.
Bilejeren råbte af manden, der tog en jakke og nogle mønter og stak af. Bilejer løb efter, og så tyven smed tingene fra sig, men slap væk. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Gerningsmanden beskrives som:
• Dansk af udseende, lys hud
• Kort, sort hår
• Skægstubbe
• Ca. 20-30 år
• Ca. 170-175 cm
• Iført sorte bukser og sort jakke
jr