Politirapporten: Cyklist væltede efter sammenstød med buspassager
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport 17. november 2020
Færdsel
Mandag kl. 16.00 skete der et færdselsuheld på Viby Ringvej i Åbyhøj. En 37-årig kvindelig cyklist kom kørende på cykelstien, da hun ved buslommen var opmærksom på at en bus holdte ind til siden. Kvinden afventede for at se, om der kom nogen ud af bussen, men da det ikke var tilfældet cyklede hun videre. I samme øjeblik kom der alligevel en kvinde ud af bussen, og cyklisten kunne ikke nå at bremse. Cyklisten væltede af sin cykel og fik en flænge på sin ene albue.
Færdsel
Mandag kl. 10.28 skete der et færdselsuheld i krydset Hasle Ringvej/Herredsvej i Aarhus V. En 30-årig kvindelig cyklist kom kørende ad Hasle Ringvej og skulle ligeover i krydset, da hun blev påkørt af en bil, ført af en 75-årig kvinde, der kom kørende på cyklistens venstre side. Cyklisten fald af cyklen, og blev efterfølgende kort til tjek på skadestuen, men hun var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.
Færdsel
Mandag kl. 21.15 blev en 24-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da hun blev standset af en patrulje på Åby Ringvej i Aarhus V.
Færdsel
Natten til tirsdag kl. 00.29 blev en 29-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Strandvejen i Aarhus C.
Indbrud i boliger i Aarhus
På Storskovvej i Viby begået mandag den 16/11 kl. 14.28
På Tåstrupvej i Harlev begået mandag den 16/11 mellem kl. 07.30 og kl. 14.00
Brand i tørretumbler
Mandag kl. 18.06 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om brand i en kælder på Spættevej i Aarhus V. Det viste sig, at der var gået ild i en tørretumbler, hvilket medførte en del røgudvikling på stedet. Branden kom dog hurtigt under kontrol, men to personer, der havde været på stedet, blev undersøgt for røgforgiftning.
jr