Fortsæt til indhold

Fandt narko og peberspray i bil

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Mandag kl. 20.41 blev en patrulje på Industrivej i Tranbjerg opmærksom på en bil, som de gerne ville se lidt nærmere på.

Betjentene fik standset bilen, der lugtede kraftigt af hash, og tog kontakt til de to mænd på 23 og 26 år, der begge blev sigtet for lov om euforiserende stoffer.

Ingen af dem havde ulovlige stoffer på sig, men ved ransagning af bilen fandt betjentene noget hash i handskerummet og en peberspray, hvorfor begge mænd også blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Færdsel

Mandag kl. 12.00 blev en 54-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Ankersgade i Aarhus C.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Randersvej i Aarhus N begået mellem lørdag den 15/8 og fredag den 6/11 kl. 14.00
  • På Bjørnholt i Lystrup begået mellem lørdag den 7/11 kl. 14.00 og søndag den 8/11 kl. 15.00
  • På Bronzealdervænget i Hasle, Aarhus V begået mandag den 9/11 mellem kl. 08.30 og kl. 21.30