Fortsæt til indhold

2-årig dreng forsvundet i skov

Krimi
Af Kim Belmark

Seneste nyt:
2-årige Storm er fundet
Nordsjællands Politi:
Kl. 02.07 blev den forsvundne 2-årige Storm fundet i live af en hundepatrulje i skoven ved Gadevang – ca. 2 km fra sit hjem. Storm er nu på vej til at blive genforenet med sin familie og til kontrol på hospitalet.
Nordsjællands Politi ønsker at takke alle de personer, der har deltaget i eftersøgningen, for deres kæmpe indsats.
Her er, hvad Lokalavisen.dk opdaterede onsdag aften og nat:
Nordsjællands Politi arbejder på fuld tryk for at finde den to-årige dreng, Storm, der forsvandt fra sit hjem i Sophienlund i Hillerød onsdag aften ved spisetid. Sandsynligvis i en nærliggende skov. Masser af mandskab, politihunde og en helikopter er sat ind i eftersøgningen. Ingen ved, om drengen blot er forsvundet - eller en forbrydelse ligger bag.
Her er, hvad politiet skriver til Lokalavisen.dk:
"Nordsjællands Politi efterlyser en 2 årig dreng der er forsvundet fra Sophienlund i Hillerød. Pågældende er ude af stand til selv at finde hjem igen. Den 2 årige dreng er forsvundet fra hjemmet på en lille blå cykel uden pedaler. Han er iført en mørkeblå Adidas trøje med rødt tryk på ryggen og rød lynlås, korte jeans, blå cykelhjelm og en lille rygsæk. Har du set denne dreng, bedes du ringe 1-1-4!
Kort efter kl. 19 onsdag aften tog to-årige Storm sin lille blå cykel uden pedaler og drog afsted. Desværre så forældrene ikke drengen tage afsted.
Hundredevis af mennesker deltager frivilligt og mange på egen hånd i eftersøgningen af den lille dreng.
Vagtchef June Klitgård oplyser til lokalavisen.dk: "Dette er vigtigt for jer borgere, der deltager i eftersøgningen. Når i bevæger jer ud i skovområderne, så bliv på stierne. Vores hunde kan ikke søge efter drengen, når andre bevæger sig rundt, så igen, bliv på stierne. Ifør jer gerne en selvlysende vest, så vi kan se jer. Vi værdsætter meget jeres indsats. Venlig hilsen vagtchefen, Nordsjællands Politi."
Nordsjællands Politi efterlyste Storm på facebook omkring kl. 21, siden har flere tusinde tilbudt hjælp til at søge efter drengen eller delt opslaget. Politiet har også fået en hel del henvendelser, men desværre ikke nogen af afgørende betydning.
Har du set drengen siden han forsvandt omkring kl. 19, hører politiet meget gerne fra dig.
"Selv hvis det var tidligere på aftenen, han blev set, hører vi meget gerne hvor. Det kan måske give os en idé om, hvilken retning han er gået i," siger vagtchefen.
Du kontakte politiet på 114.
HJÆLP med efterlysningen - DEL den på din Facebookside.
Opdateres af lokalavisen.dk...

Herfra ved Hillerød forsvandt den 2-årige dreng Storm

Hjælp, hjælp. hjælp - del, del, del

Posted by Del efterlysningen on%26nbsp;8. juli 2015