Fortsæt til indhold

Politirapporten: Frysende kvinde satte ild til sin seng med føntørrer

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport 8. december 2020

Krimi
Arkiv

Føntørrer skyld i brand

Tirsdag morgen kl. 06.25 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der lugtede kraftigt af røg i en opgang på Gudrunsvej i Brabrand. Da patruljen ankom til stedet, var brandvæsnet allerede i gang med at slukke branden, der var opstået i en madras. Madrassen var dog hevet ud af lejligheden, og branden havde ikke nået at brede sig yderligere.

Det viste sig, at branden var opstået, fordi den 33-årige kvinde frøs i lejligheden og derfor havde brugt sin føntørrer som varmekilde i sin seng, hvilket betød, at der opstod ild i madrassen og dynen. Den 33-årige kvinde blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Buspassagerer uden billet endte med sigtelser

Mandag kl. 09.15 blev en patrulje kaldt ud til uro i buslinje 6A, der holdt ved Sønderhøj ved Viby Station. To buskontrollører havde taget kontakt til en 37-årig mandlig passager, der i samme øjeblik tog sin telefon frem og begyndte at købe en busbillet. Manden havde fået besked på, at det var for sent, når han allerede sad i bussen, og at han derfor ville få en afgift. Vagterne havde stillet sig på en måde, så den 37-årige mand ikke kunne løbe fra stedet, hvilket havde gjort ham meget ophidset og han havde forsøgt at skubbe dem væk, hvorfor politiet blev tilkaldt. Da betjente ankom, blev den 37-årige mand bedt om at forholde sig i ro, hvilket han nægtede at efterkomme. Han endte derfor med at blive sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Nogle timer senere, kl. 13.19, opstod en lignende situation på Jernaldervej i Aarhus V, hvor en buspassager heller ikke havde købt billet, men forsøgte at købe den, da buskontrollørerne tog kontakt til ham. Kontrollørerne ville give manden en afgift for at køre uden gyldig billet, men da de bad om mandens personlige oplysninger, oplyste han falsk navn og adresse og begyndte at blive ubehagelig over for de to kontrollører. Han kaldte dem skældsord og sparkede også den ene af dem over benet. Kontrollørerne steg af bussen sammen med manden, som blev tilbageholdt ved busstoppestedet, indtil politiet ankom. Da betjentene ankom til stedet, begyndte den 18-årige mand i stedet at råbe skældsord af dem, og han endte med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Mand angrebet med peberspray på Klostertorvet

En vagt på Klostertorvet kontaktede mandag kl. 20.24 politiet, efter en episode, hvor en 37-årig mand blev sprøjtet i ansigtet med en peberspray af en anden mand. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den 37-årige, der havde meget røde øjne, men umiddelbart ikke var kommet alvorligt til skade.

Ifølge vagten var den 37-årige kommet op at skændes med fire unge mænd i alderen 15-16 år, da den ene pludseligt tog en peberspray frem, som han sprøjtede manden i ansigtet med. Herefter stak alle fire unge mænd af fra stedet.

Den 37-årige havde svært ved at forklare sagens sammenhæng, men Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere for at finde frem til gerningsmanden.

Færdsel

Mandag kl. 08.19 skete der et færdselsuheld på Finderupvej i Aarhus C. En 48-årig mandlig bilist kom kørende ad Vestre Ringgade, da han ville svinge til højre ad Finderupvej. I den forbindelse påkørte han en 21-årig mandlig cyklist, der kom kørende på cykelstien langs Vestre Ringgade. Der skete umiddelbart kun mindre materiel skade ved sammenstødet.

Færdsel

Mandag kl. 16.29 skete der et færdselsuheld på Skanderborgvej i Viby J. En 57-årig mand kørte på knallert langt Skanderborgvej, da han påkørte en 18-årig mandlig fodgænger, der trådte ud på cykelstien. Da knallertføreren prøvede at undvige, hoppede den 18-årige til siden, hvorefter de stødte sammen. Der skete umiddelbart ingen personskade ved sammenstødet.

Færdsel

Mandag kl. 19.30 blev en 27-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da hun blev standset af en patrulje på Bispehavevej i Aarhus V.

Færdsel

Mandag kl. 20.30 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der blev kørt ræs i parkeringskælderen ved Mariane Thomsens Gade i Aarhus C. Da politiet ankom til stedet traf betjentene seks biler med én person i hver – alle seks biler blev bortvist fra stedet.

Færdsel

Mandag kl. 21.20 skete der et færdselsuheld i krydset Åby Ringvej/Gudrunsvej i Åbyhøj. En 53-årig mandlig bilist har forklaret til politiet, at han kørte mod syd ad Ringvejen, da han bremsede ned for rødt i krydset ved Gudrunsvej. Kort efter blev han påkørt bagfra af en anden bil, der tilsyneladende var utålmodig og havde påbegyndt en overhaling. Den 53-åriges bil blev tamt på bagerste højre hjørne, men føreren af den anden bil kørte blot fra stedet i sin sorte stationcar, ca. 10-12 år gammel og med påmonterede, faste prøveskilte, der muligvis begyndte med ”FD”. Der skete ingen personskade ved sammenstødet.

Færdsel

Mandag kl. 23.40 skete der et færdselsuheld i krydset Oddervej/Emiliedalsvej i Højbjerg. En 23-årig mandlig bilist kom kørende ad Emiliedalsvej og var på vej over krydset, da en anden bil pludselig kom kørende fra Oddervej og kørte ud foran ham, så han ikke kunne nå at undvige. Føreren af den anden bil måtte have kørt over for rødt lys, hvorefter de to biler stødte sammen i krydset. De to personer i den anden bil løb herefter fra stedet. Kort efter spottede en patrulje på vej til uheldsstedet en person, der oplyste at han blot var ude at gå en tur. Men manden signalement passede på den ene af de personer, som vidner havde set løbe fra stedet, og han virkede også noget svedig og meget nervøs. Den 23-årige mand blev anholdt og foreløbigt sigtet for narkokørsel og for narkobesiddelse.

Indbrud i boliger i Aarhus

På Minthøjvej i Hasle, Aarhus V begået mellem lørdag den 5/12 kl. 12.00 og mandag den 7/12 kl. 12.00

jr