Helt nye oplysninger: Præsten Thomas Gotthard sigtet for drab på hustruen Maria From Jakobsen
Det har givet resultat, at Nordsjællands Politi i fredags offentliggjorde, at den mistænkte for drab på den forsvundne psykolog og mor til to, Maria Jakobsen fra Frederikssund, er hendes ægtemand, den 44-årige sognepræst ved Ansgarkirken i Hedehusene, Thomas Gotthard, ligeledes fra Frederikssund.
Det oplyser vicepolitiinspektør Lau Lauritzen, Nordsjællands Politi, der leder efterforskningen i sagen, til Sn.dk..
"Vi har fået rigtig mange henvendelse henover weekenden. Det er vi utrolig glade for. Der har også været flere henvendelser, som har åbnet op for, at vi er kommet i kontakt med nogen, vi ikke har haft kontakt med før," fortæller Lau Lauritzen til mediet.
"Der er ikke nogen, der har set Thomas grave nogen ned. Det har vi måske heller ikke turde håbe på lige nu. Men vi er fortsat optimistiske. Der må være flere, der har set og bemærket noget ude omkring. Vi kan sagtens bruge endnu flere, der kan huske, at de har set Thomas eller nogle af hans køretøjer," siger Lau Lauritzen til Sn.dk..
"Vi har en del materiale, vi har gennemgået, og vi mener, vi har fundet begrundet mistanke om, at han har slået hende ihjel."
Politiet kan kontaktes på telefon 114.