Fortsæt til indhold

Bil i voldsomt flammehav

Krimi
Arkiv

Politi og brandvæsen måtte i nat på arbejde, da en bil totaludbrændte på Trille Lucassens Gade i Brabrand i det vestlige Aarhus.

Anmeldelsen indløb klokken 00.48.

Bilen stod i et voldsomt flammehav. Årsagen til branden kendes endnu ikke.

"Vi har lavet en rapport på det, og vi arbejder på at finde ud af, hvordan det kan hænge sammen, at der går ild i en bil," siger vagtchefen ved Østjyllands Politi, Peter Tholstrup, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det vestlige Aarhus har tidligere været plaget af påsatte bilbrande, men politiet opfatter ikke den aktuelle bilbrand som del af en serie.