Skyder genvej gennem lukket vej
Flere dages kontroller er endt med adskillige sigtelser
Flere bilister ignorerer vejarbejdet og skiltet med "Motorkøretøjer forbudt" og skyder genvej via Knudrisgade, når de er på vej ind eller ud af Aarhus C.
Derfor har Østjyllands Politi de seneste dage haft kontroller på stedet, og det har resulterer i 77 sigtelser i løbet af nogle timer fredag, mandag og tirsdag.
Alene tirsdag skrev en færdselsbetjent 32 bøder på halvanden time til bilister, der kørte ind ad vejen. De kan nu hver især se frem til en bøde på 1.500 kroner.
To af bilisterne fortalte sågar betjenten, at de godt nok lige havde læst et tweet, hvor Østjyllands Politi skrev, at man ville få bøder, hvis man kørte ad Knudrisgade. Det var dog åbenbart ikke nok til at afholde dem fra at gøre det alligevel.
ddp