Specialpatruljen fandt hash, skunk og amfetamin
Arkiv
En 27-årig mand fik onsdag aften klokken 20.55 besøg af Specialpatruljen fra Østjyllands Politi.
Han bor omkring Trustrup og åbnede selv døren, da politiet bankede på for at foretage en ransagning på adressen.
Formodningen, om at der var stoffer på stedet, holdt stik, for der blev fundet en 'mængde' hash, skunk og amfetamin, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 27-årige djurslænding blev derfor sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.
jr