Fortsæt til indhold

Spritbilist kørte landet rundt med skyhøj promille

29-årig spritbilist er nu blevet dømt ved retten

Krimi
Arkiv

2,6 og 2,5.

Så høj var en 29-årig midtjydes promille, da han blev snuppet som spritbilist af politiet i to tilfælde tilbage i september 2019, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

En promille i den størrelsesorden svarer ifølge Sundhedsstyrelsen til, at hukommelsen begynder at svigte, kroppen bliver bedøvet, og der er risiko for bevidstløshed.

Men den 29-årige mand sad i stedet bag rattet til overhængende fare for sig selv og andre.

Manden blev i første omgang snuppet i Viborg, og to uger senere var det ved Sorø på Sjælland, fortæller Viborg Stifts Folkeblad.

Nu har han siddet på anklagebænken i Retten i Viborg, som har idømt ham 50 dages betinget fængsel, en bøde på 24.000 kroner og en frakendelse af førerretten i fem år.

ddp