Fortsæt til indhold

Otte biler brager sammen på motorvej

Østjyllands Politi advarer om glatte veje tirsdag morgen, hvilket allerede har medført et større uheld

Krimi
Arkiv

Det er ikke kun letbane-trafikken, der tirsdag morgen er berørt af frost. Det samme er biltrafikken, hvor glatte veje har været skyld i et større uheld på Djurslandsmotorvejen.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

"Pas på glatte veje derude! Her til morgen var der sammenstød med 8 biler på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N pga meget glat føre," skriver politiet på Twitter.

Ingen kom ifølge politiet alvorligt til skade ved uheldet, men motorvejen var kortvarigt spærret.

jwh