Far anholdt for voldtægt af sin egen 5-årige søn
Arkiv
En 32-årig mand fra Haderslev-området er fredag formiddag blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger ved Retten i Sønderborg sigtet for voldtægt af sin egen 5-årige søn. Manden blev anholdt torsdag, skriver JydskeVestkysten..dk.
Det skulle ifølge mediets oplysninger være Haderslev Kommune, som har fået sagen til at rulle, da man meldte manden til politiet.
Ugerningerne skulle være foregået i en endnu ikke bestemt periode i 2020.
Hvordan den 32-årige stiller sig til sigtelserne er uklart, da dagens grundlovsforhør foregik bag lukkede døre, skriver JydskeVestkysten..dk.
Voldtægt af et barn under 12 år kan resultere i straf på op til 12 års fængsel.
jn