Fortsæt til indhold

Rullede 200 meter og endte i vandløb

31-årig mand indlagt på hospitalet efter ulykke ved Ullerslev

Krimi
Arkiv

En 31-årig mand er kvæstet, men uden for livsfare, efter en særdeles voldsom soloulykke på Fyn lørdag formiddag.

Ifølge Fyens.dk mistede han kontrollen over sin bil på Skellerupvej nær Ullerslev og rullede næsten 200 meter henover en mark, indtil bilen til sidst kilede sig fast i et lille vandløb/grøft.

Politi, brandvæsen og redning blev kaldt til stedet klokken 10.10, og et omfattende klippearbejde skulle til, før man kunne trække den 31-årige ud af bilen.

Han er nu indlagt på Odense Universitetshospital - blandt andet med en alvorlig benskade.

Se flere billeder og video på localeyes.dk

Foto: Local Eyes
Foto: Presse-fotos.dk

ddp