Unge fyldte sprinklervæske på bil - og så gjorde de noget dybt chokerende
Arkiv
En politipatrulje måtte torsdag have en alvorlig snak om god opførsel og skrald med en gruppe unge mennesker i Nykøbing Falster. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som havde sendt forebyggende patruljer ud for at holde øje med flere steder i byen - deriblandt området omkring Cementen.
Klokken 18.37 lagde patruljen mærke til to biler med et unge mennesker. En af de unge fyldte sprinklervæske på den ene bil, og valgte bagefter blot at smide den tomme dunk på jorden.
Betjentene tog straks kontakt til de unge og fik en generel snak med dem om, hvordan man bør opføre sig i forhold til miljøet.
De unge blev samtidig bedt om at samle skraldet op og i stedet smide det i en affaldscontainer, hvilket de gjorde, oplyser politiet.
jn