Fortsæt til indhold

Brutalt hammer-overfald blev videofilmet

Krimi
Arkiv

Et brutalt overfald, begået mod en 16-årig dreng på Skævinge Station i Nordsjælland nytårsnat omkring klokken 00.30, blev tilsyneladende filmet med mobiltelefon. Det oplyser Nordsjællands Politi til sn.dk.

Mellem 15-20 personer var til stede på stationsområdet i en yderst ophidset stemning, da en 31-årig mand angreb den 16-årige med en hammer. Han er nu sigtet for grov vold i sagen.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Greve, fortæller, at man ud fra vidnernes videooptagelser kan se, at den sigtede slår den 16-årige dreng i hovedet med hammeren, så han får en flænge i hovedbunden, skriver sn.dk.

Han blev efterfølgende behandlet på hospitalet og er blevet udskrevet igen.

Politiet måtte sende fire patruljevogne til Skævinge for at dæmpe nytårsballaden.

jn