Uhyggelig trafikulykke: Fører spærret inde i bil - livsfarlig 'sort is' på vejene
Arkiv
Vejene er glatte, ofte belagt med den farlige 'sorte is', og det var sandsynligvis årsagen en trafikulykke onsdag morgen i Vridsted ved Skive og Viborg.
Politiet fik en melding om uheldet klokken 8.07. Anmeldelsen gik på, at en bil var endt på taget i grøften, og at dens fører var spærret inde i køretøjet, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Ambulancefolkene meldte om sort is på strækningen.
Den seneste melding klokken 8.30 er, at føreren af bilen er kommet ud af bilen. Politiet har dog endnu ikke hørt noget om hans tilstand. Men bilen er voldsomt medtaget, oplyser Henrik Hansen fra lokalpolitiet i Viborg til Viborg Stifts Folkeblad.