Politiet advarer om snekaos: »Måske du skal blive hjemme«
Det sner - i store mængder.
Det sner flere steder i Danmark - nogle egne forventes at få op til 25 centimeter sne.
Det er især Nordjylland, der forventes at blive ramt, men nu advarer Midt- og Vestjyllands Politi borgerne.
Politikredsen skriver på Twitter, at store dele af Midt- og Vestjylland ramt af sne, særligt Thy, Mors og Salling.
»Kør hjemmefra i god tid, kør forsigtigt og overvej, om du i stedet skulle blive hjemme. Tager du af sted, opfordrer vi til at tage tæpper og varmt overtøj med i bilen – også gerne en sneskovl,« lyder det i advarslen.
Også sne sydpå
Der er udsendt varsel for Nordjylland, hvor der forventes at falde mellem 15 og 20 centimeter på seks timer.
Nordjylland - og Midt- og Vestjylland - er ikke de eneste områder, hvor der kommer sne.
»Men da mængderne ikke opfylder kravene om mindst 15 centimeter på seks timer, bliver der ikke varslet,« oplyser DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.
Der er der dog udsendt et risikovarsel for den sydlige del af Danmark.
Beredskabsstyrelsen har på sin hjemmeside gode råd til, hvordan man skal forholde sit til en snestorm.