Fortsæt til indhold

Pas på i trafikken: Glatte veje skyld i flere uheld

Krimi
kfp

Politiet har fået flere anmeldelser om uheld som følge af de glatte veje torsdag morgen.

To uheld fandt sted på motorvejen, mens et enkelt skete i Nørregade i Skanderborg ved 08-tiden.

Ifølge Sydøstjyllands Politi var der ikke nogen, der kom noget til i forbindelse med uheldene. I Nørregade skred bilisten på grund af det glatte føre, hvilket resulterede i, at bilen snittede en anden bil på vejen. Det skete med en hastighed på 10 til 15 kilometer i timen, så der var kun tale om materiel skade.

»Men det giver nogle trafikale udfordringer med det glatte føre,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.