Fortsæt til indhold

Vild ulykke: Kører i grøft og triller rundt

Kvinden blev hentet med lægehelikopter.

Krimi

En kvindelig bilist trillede fredag eftermiddag rundt i sin bil - og blev fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi kørte kvinden - angiveligt på grund af glat føre - i grøften på Strømmelsbølvej ved Tarm.

Uheldet fik bilen til at rulle - og lande på siden.

Video: Presse-fotos.dk

Kvinden var bevidstløs efter ulykken, men skal have genvundet bevidstheden inden helikopteren lettede.

Vagtchefen kender ikke kvindens skader i detaljer.