Fortsæt til indhold

Ung bilist fik ildebefindende og torpederede et træ

Ingen kom noget til ved en soloulykke tirsdag formiddag på Gammel Rimsøvej i Glesborg.

Krimi
TNL

En 30-årig mandlig bilist slap nådigt fra, at han tirsdag formiddag kørte ind i et træ på Gammel Rimsøvej i Glesborg.

Årsagen til kollisionen var, at den unge mand fik et ildebefindende.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med ulykken.

Den 30-årige blev efterfølgende sigtet for at have været i ulovlig besiddelse af en pakke tramadoler, som han ikke havde gyldig recept til.

Tramadol er et smertelindrende stof, som tilhører gruppen af opoider. Alle opioider kan give både fysisk og psykisk afhængighed. Tramadol har været på det danske marked siden 1993.