Sigtet for voldtægt og frihedsberøvelse: Skal holde nytår bag tremmer
28-årig mand sigtet for at have voldtaget og frihedsberøvet en 28-årig kvinde.
ksa
Ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus klokken 9 fredag blev en 28-årig mand varetægtsfængslet frem til den 26. januar.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Han er blevet sigtet for at have voldtaget og frihedsberøvet en 28-årig kvinde tidligt torsdag morgen på en adresse i Aarhus.
Han nægter sig skyldig og kærede kendelsen.
Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.