Fortsæt til indhold

Politirapporten: Sten kastet gennem rude til lejlighed

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Sten kastet gennem rude

Onsdag kl. 18.02 blev der kastet en sten gennem en rude til en altan/udestue i en lejlighed på 1. sal i boligbyggeriet Elstedhøj i Lystrup. Ingen personer kom til skade, og Østjyllands Politi efterforsker nu hærværket. Eventuelle vidner kan henvende sig til politiet på telefon 114.

Lighter-tyv vendte retur til gerningsstedet

Onsdag kl. 18.22 blev en butiksvagt i Føtex i Storcenter Nord opmærksom på en mand, som vagten med sikkerhed kunne genkende fra et tyveri i mandags, hvor vagten på overvågningsbilleder havde set manden stjæle en lighter. Vagten besluttede derfor, sammen med en kollega, at tilbageholde manden og ringe efter politiet.

Da patruljen kom til stedet gennemså betjentene videoovervågningen fra tyveriet mandag, og på den baggrund blev den 38-årige mand sigtet for butikstyveri. Manden blev kørt med på stationen, og på vej ud fik han af butiksvagterne besked om, at han var bortvist fra stedet og ikke skulle komme igen.

Brand i container

Østjyllands Politi fik torsdag morgen kl. 06.22 en anmeldelse om, at der var brand i en container på Rydevænget i Aarhus V. Da patruljen kom til stedet, kunne betjentene konstatere, at containere stod i det fri, og der var ikke umiddelbart fare for at branden ville sprede sig til andre bygninger. Branden blev hurtigt slukket, men containeren udbrændte. Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Færdsel

Onsdag kl. 07.37 skete der et færdselsuheld på Engbakken i Brabrand. En 46-årig kvindelig bilist holdt på Silkeborgvej og skulle dreje til venstre ad Engbakken, da hun påkørte en scooter, ført af en 18-årig mand, der kom kørende på cykelstien på Silkeborgvej. Der skete umiddelbart kun materiel skade og lettere personskade ved sammenstødet.

Færdsel

Onsdag kl. 08.41 blev en 31-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, narkobesiddelse og kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Østhavnsvej i Aarhus C.

Færdsel

Onsdag kl. 14.19 skete der et færdselsuheld på Kasted Byvej i Kasted, Aarhus N. En 23-årig kvindelig bilist kørte frem for ubetinget vigepligt og påkørte en bil, ført af en 54-årig kvinde, der kom kørende ad Kærbyvej/Revelhøjvej. Begge kvinder blev kørt til tjek på skadestuen, men ingen af dem var umiddelbart kommet til skade. Den 23-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Indbrud i private hjem i Aarhus Kommune

  • På Hvedebjergvej i Brabrand anmeldt onsdag den 9/10 kl. 12.30
  • På Vestervang i Aarhus C begået onsdag den 9/10 mellem kl. 10.00 og kl. 14.00
  • På Hvedebjergvej i Brabrand begået onsdag den 9/10 mellem kl. 07.00 og kl. 14.04
  • På Broloftet i Risskov begået onsdag den 9/10 mellem kl. 08.00 og kl. 15.30
  • På Vestervang i Aarhus C begået onsdag den 9/10 mellem kl. 10.00 og kl. 14.00
  • På Broloftet i Risskov begået onsdag den 9/10 mellem kl. 07.10 og kl. 15.30
  • På Borum Byvej i Borum, Sabro begået onsdag den 9/10 kl. 20.26
  • På Fredensgårdsvej i Højbjerg begået onsdag den 9/10 mellem kl. 11.00 og kl. 21.20
  • På Fredensgårdsvej i Højbjerg begået onsdag den 9/10 mellem kl. 18.15 og kl. 22.00

jr