3-årig piges liv og førlighed bragt i fare: Nu er manden i den røde bil anholdt
Politiet har sigtet en 21-årig mand for kast med kanonslag og undersøger nu, om der findes medgerningsmænd til episoden.
Det er lykkedes Midt- og Vestsjællands Politi at få anholdt den bilist, som mistænkes for at have skræmt en hest og en hund ved at kaste kanonslag mod dem på henholdsvis Rengevej og Bøgeskoven på Stevns.
Politiet har anholdt og sigtet en 21-årig mand fra Fakse, men undersøger samtidig, om der skulle være medgerningsmænd til sagen.
Anholdelsen af den 21-årige er sket efter god hjælp fra flere borgere, som har rettet henvendelse. I mandens røde bil fandt man genstande, der sandsynliggjorde, at der er ham, som stod bag gerningen.
Manden sigtes efter straffelovens §252 om at forvolde fare for liv eller førlighed. Det gælder især i tilfældet, hvor han kastede et kanonslag efter en 3-årig pige, som derved blev smidt af en hest. Pigen var derefter blevet trukket flere meter efter hesten, som også var tæt på at trampe på hende.
Det andet tilfælde omhandlede kast af kanonslag mod en 12-årig pige, som sammen med en veninde var ude og lufte hun