Fortsæt til indhold

Er dette Danmarks tre dummeste bøller?

Krimi
Arkiv

Tre unge mænd må være oplagte kandidater til titlen som Danmarks dummeste efter hændelserne ved politigården i Næstved fredag aften. Har følger beretningen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport:
"Tre unge tog ophold ved gitterporten til Næstved Politigård, hvor de lavede larm og råbte mod politigården. Da politipersonalet kiggede ud af vinduet, gav de alle tre fuckfingeren til politiet, hvorfor en politipatrulje ville rette henvendelse til de tre unge. De stak imidlertid af alle tre på samme knallert og blev kort eftersat af patruljen. Knallerten med de tre unge væltede i en privat indkørsel, og de to passagerer blev anholdt og sammen med knallerten indbragt til politigården. Føreren af knallerten vendte kort efter tilbage til politigården og forsøgte at springe over porten til politigården, hvorfor denne ligeledes blev anholdt. Efter anholdelsen af de tre unge blev det konstateret at den ene var eftersøgt til flere indbrud og tyverier, ligesom de to øvrige blev genkendt som mulige gerningsmænd til indbrud og politiet takker for deres ihærdige indsats for at gøre opmærksom på sig selv. De tre unge på henholdsvis 24 og to gange 17 år skønnedes påvirket af stoffer."