Mistænkeligt dødsfald: 35-årig mand fundet død i sit hjem i Viby
Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald i Viby
Arkiv
Østjyllands Politi er i gang med at undersøge et dødsfald i Viby.
En 35-årig mand døde lørdag eftermiddag i sit hjem på Neptunvej i Viby, og teknikere undersøger stedet at finde ud af, om der er sket en forbrydelse.
”Der er forskellige forhold, der gør, at vi finder dødsfaldet mistænkeligt. Derfor er vi i fuld gang med efterforskningen på stedet,” siger politikommissær Christian Riis i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.
Politiet ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at sige mere om omstændighederne ved dødsfaldet, eller hvorfor det efterforskes som mistænkeligt.
Den 35-årige mands pårørende er underrettet.
Har du oplysninger til i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.
jr