Fortsæt til indhold

Politirapporten: Spritbilist kørte galt i Risskov

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Færdsel

Lørdag d. 26/10 kl. 01.09 skete der et færdselsuheld, da en 20-årig mandlig bilist førte personbil på Ravnsøvej i Risskov mod nord, hvor han i krydset Viengevej/Ravnsøvej, fortsatte ligeud og ramte en kantsten, og påkørte en jordvold. Den 20-årige blev desuden sigtet for spirituskørsel, da han havde en promille over det tilladte

Færdsel

Fredag d. 25/10 kl. 08.35 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Tilst, da en 20-årig tysk bilist påkørte en 52-årig mandlig bilist, der førte sin varevogn i første vognbane i nordlig retning på Østjyske Motorvej. Den 52-årige nedsatte farten i forbindelse med tæt trafik ved afkørslen ved Aarhus Nord, men dette bemærkede den 20-årige tysker ikke, hvorefter der skete sammenstød.

Der skete ingen personskade ved uheldet.

Færdsel

Fredag d. 25/10 kl. 11.45 skete der et færdselsuheld på Ellebjergvej i Risskov, da en 83-årig kvinde af ukendte årsager havde påkørt en lygtepæl.

Færdsel

Fredag d. 25/10 kl. 07.22 skete der et færdselsuheld på Elstedvej i Lystrup, da en 23-årig mandlig bilist førte varebil ad Lille Elstedvej mod nordvest. I krydset Lille Elstedvej/Elstedvej/Elleparken skete der sammenstød med en 54-årig kvindelig bilist, som førte personbil ad Elstedvej mod sydvest.

Færdsel

Lørdag d. 26/10 kl. 01.53 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Tilst Vestervej i Tilst.

Indbrud i private hjem i Aarhus Kommune

På Bymosevej i Århus V begået d. 25/10 mellem kl. 09.00 og kl. 13.15

På Ryvej i Århus V begået d. 25/10 mellem kl. 08.00 og kl. 14.50

På Bakkely i Skødstrup begået d. 25/10 mellem kl. 07.45 og kl. 16.50

På Yrsavej i Åbyhøj begået d. 26/10 kl. 04.54

På Marstrandsgade i Århus C begået d. 25/10 kl. 07.00

jr