Fortsæt til indhold

15-årig dreng på knallert i uheld med bil

Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

En 15-årig dreng kom søndag formiddag ud for et færdselsuheld, da han klokken 11.15 kom kørende på Flakvej i Risskov. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det skete, da en 50-årig mandlig bilist drejede til højre i krydset ved Nordre Strandvej, hvor han kørte ind foran en knallerten. Det medførte, at den 15-årige forulykkede. Der skete umiddelbart ingen alvorlig skade, oplyser politiet.

Døgnets øvrige hændelser

Færdsel

Søndag klokken 10.51 skete der et færdselsuheld på Åby Ringvej i Aarhus V. En 60-årig mandlig bilist kom kørende ad Åby Ringvej og bremsede for at give plads til en bus, der var på vej ud af en buslomme. En 39-årig mand kom kørende i en bil bagved og bremsede også op, men det nåede den 60-årige kvinde i den tredje bil ikke, så hun kørte ind i den 39-åriges bil, der efterfølgende blev skubbet frem i den forreste bil, der blev ført af den 60-årige mand. Der skete kun materiel skade ved sammenstødet.

Søndag klokken 16.51 skete der et færdselsuheld på Bystævnet i Lystrup. En 53-årig mandlig bilist kom kørende ad Lystrupvej, da vejen formentlig var glat, hvilket gjorde at bilen snurrede rundt og endte i grøften. Det skete kun mindre materiel skade ved uheldet.

Indbrud i privat beboelse

På Tingvej i Hasle, Aarhus V begået søndag den 27/10 mellem kl. 01.18 og kl. 01.30

På Lyngvej i Risskov begået mellem lørdag den 26/10 kl. 09.15 og søndag den 27/10 kl. 15.30