Fortsæt til indhold

Stor gruppe drenge overfaldt 14-årig med slag og spark

Dreng blev overfaldet på vej hjem fra sport. Politiet efterlyser vidner

Krimi
Arkiv

En 14-årig dreng blev fredag aften ved 22-tiden overfaldet ved et busstoppested ved Netto på Rismarksvej i Odense.

Drengen havde været til ishockey og var på vej hjem, da han blev passet op af en stor gruppe drenge på mellem 10 og 14 år, der alle var af anden etnisk herkomst end dansk. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Drengen har til politiet forklaret, at han blev sparket og slået af to af drengene fra gruppen. Han skulle dog været sluppet fra den ubehagelige oplevelse med overfladiske skrammer.

Politiet vil gerne i kontakt med eventuelle vidner til episoden. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

jr